Medens vi her i Europa drikker altovervejende sort thé fra Kina, er det 500 år siden kineserne begyndte at drikker deres yndlingsthé, den grønne. I dag er Kina den anden største eksportør efter Indien og Ceylon. 2/3 af høsten bliver konsumeret i eget land. Der bliver høstet i alle sydlige og mellem provinser.

Der findes næsten ingen plantager som i Ceylon og Indien, men store statslige kooperativer, hvor standardsorterne af grøn og sort thé bliver omhyggeligt blandet, så man får en ensartet kvalitet hver gang. Théudbuddet fra Kina er meget omfattende, der findes I Kina flere thésorter end vin i Frankrig. De kinesiske thésorter er milde, bløde og meget garvesyresvage.

 

Den Grønne Thé
Thékulturen stammer som bekendt fra Kina - i omkring 5000 år har man drukket thé, regner man med. Først i det 17. århundrede kom théen til Europa, og her var det især englænderne, som tog théen til sig. Det var dog først og fremmest den sorte te, der blev drukket, og det er da også stadig de forskellige typer af sorte théer, som sælges mest, selvom der i de senere år mærkes en stigende interesse for den grønne te.
Grunden til denne interesse skyldes flere ting. I takt med den stigende globalisering har der være stor interesse for produkter og livsfilosofier fra Asien. Dette kædet sammen med en stigende skepsis overfor den vestlige verdens industrielt fremstillede fødevarer. Udover at théen er en drik som nydes på samme måde som kaffe, har forskningen vist, at især den grønne thé indeholder vigtige sundhedsbevarende og endda helbredende stoffer. Nævnes kan et stort indhold af vitaminer, især C-vitamin, antioxidanter og sporstoffer. Grøn thé har således bla. en positiv virkning på immunforsvaret samt kredsløbet, idet disse typer grøn thé har kolesterolnedsættende effekt. Fordøjelsen fremmes fordi grøn thé er syreneutraliserende, ja, den grønne Yunnan har fx i Kina, i århundreder været brugt som "fedt-dræber", idet den normalisere og stabiliserer stofskifteprocesserne.