The & Idé
Kvalitets the
Til køkkenet
Til boligen
Til haven
 
 
 
 
 
 
 

•Brug altid koldt, frisktappet vand.
•Opvarm tekanden med kogende vand før brug.
•Brug ca. 2 g thé pr. kop - svarende til 1 teske pr. kop - og en ekstra til kanden, eller dosér efter smag. Så snart vandet koger, hældes det over thébladene.
•Lad théen trække under låg - og gerne théhætte. Se på pakken, hvor længe théen skal trække, eller lad théen trække efter smag. Urtethé og grøn thé skal generelt trække væsentligt længere end sort thé.

•Brug altid koldt, frisktappet vand.
•Hæld kogende vand i et krus og læg et thébrev i.
•Se på pakken, hvor længe théen skal trække, eller lad théen trække efter smag. Urtethé og grøn thé skal generelt trække væsentligt længere end sort thé.
•Tag thébrevet op.
 
Thékulturen i Danmark blomstrer i disse år. Danskerne har for alvor fået øjnene op for théens mange velsmagende varianter og sunde egenskaber. De gyldne dråber giver overskud til fordybelse og refleksion - et tiltrængt pusterum i en travl hverdag. 

 
Kina
Medens vi her i Europa drikker altovervejende sort thé fra Kina, er det 500 år siden kineserne begyndte at drikker deres yndlingsthé, den grønne. I dag er Kina den anden største eksportør efter Indien og Ceylon. 2/3 af høsten bliver konsumeret i eget land. Der bliver høstet i alle sydlige og mellem provinser.
Der findes næsten ingen plantager som i Ceylon og Indien, men store statslige kooperativer, hvor standardsorterne af grøn og sort thé bliver omhyggeligt blandet, så man får en ensartet kvalitet hver gang. Théudbuddet fra Kina er meget omfattende, der findes I Kina flere thésorter end vin i Frankrig. De kinesiske thésorter er milde, bløde og meget garvesyresvage.
 
Den Grønne Thé
Thékulturen stammer som bekendt fra Kina - i omkring 5000 år har man drukket thé, regner man med. Først i det 17. århundrede kom théen til Europa, og her var det især englænderne, som tog théen til sig. Det var dog først og fremmest den sorte te, der blev drukket, og det er da også stadig de forskellige typer af sorte théer, som sælges mest, selvom der i de senere år mærkes en stigende interesse for den grønne te.
Grunden til denne interesse skyldes flere ting. I takt med den stigende globalisering har der være stor interesse for produkter og livsfilosofier fra Asien. Dette kædet sammen med en stigende skepsis overfor den vestlige verdens industrielt fremstillede fødevarer. Udover at théen er en drik som nydes på samme måde som kaffe, har forskningen vist, at især den grønne thé indeholder vigtige sundhedsbevarende og endda helbredende stoffer. Nævnes kan et stort indhold af vitaminer, især C-vitamin, antioxidanter og sporstoffer. Grøn thé har således bla. en positiv virkning på immunforsvaret samt kredsløbet, idet disse typer grøn thé har kolesterolnedsættende effekt. Fordøjelsen fremmes fordi grøn thé er syreneutraliserende, ja, den grønne Yunnan har fx i Kina, i århundreder været brugt som "fedt-dræber", idet den normalisere og stabiliserer stofskifteprocesserne.
 

Thé og graviditet
 
Thé kan på grund af indholdet af koffein have betydning for gravide. Højt indtag af koffein mistænkes for at have nogle skadevirkninger i forbindelse med graviditet. Hinds m.fl. (1996) konkluderer i en oversigtsartikel, at koffeinindtag på mindst 300 mg pr. dag er forbundet med en lidt lavere fødselsvægt, der i særlig grad kan have relevans for for tidligt fødte og børn med i forvejen lav fødselsvægt.


Nogle undersøgelser har rapporteret en sammenhæng mellem koffeinindtag før og under graviditet og spontan abort. Men koffein er ikke skadeligt for fosteret, og koffein øger ikke risikoen for for tidlig fødsel. En nyere oversigtsartikel af Fernandes m.fl. (1998) konkluderer ligeledes, at højt koffeinindtag er forbundet med øget risiko for spontan abort og lav fødselsvægt. De fandt øget risiko ved koffeinindtag over 150 mg pr. dag. Indtag på 150 mg pr. dag og derunder var derimod ikke forbundet med nogen risiko.


Det er dog ikke sikkert, at koffein er årsagen til sammenhængene, da det ikke var muligt at justere sammenhængene for afgørende faktorer såsom moderens alder, rygning og alkohol. For at være på den sikre side kan man som gravid vælge at holde sig på højst 150 mg koffein pr. dag. Det svarer til enten 9 dl thé eller 4,5 dl kaffe. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
The & Idé ApS - Jyllandsgade 10, 7000  Fredericia - Telefon: 75 91 04 56 - E-mail: info@theogide.dk
Odense
Fredericia
Esbjerg
Århus
Horsens
Vejle