The & Idé
Kvalitets the
Til køkkenet
Til boligen
Til haven
Internethandel
 
PBS stiller meget høje sikkerhedskrav til netbutikkers betalingssystem. Dine kortoplysninger krypteres (kodes), så de hverken kan læses eller ændres på deres vej fra netbutikken til PBS' system. Alligevel skal du tage nogle forbehold:
  • Udlever kun kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, hvis du er ved at gennemføre en handel.
  • Læs altid købsbetingelserne, før du handler på nettet. Læg især mærke til fortrydelsesret, og om du binder dig til et abonnement eller flere betalinger.
  • Gem din bekræftelse enten elektronisk eller på papir.
  • Tjek dine kontoudtog eller din netbank.
  • Hvis der er posteringer, du ikke forstår, skal du kontakte din udsteder med det samme.
  • Nogle udenlandske netbutikker krypterer ikke deres kunders kortdata. Det betyder, at dine data kan blive opsnappet på deres vej mellem din og butikkens computer. Derfor skal du altid sikre dig, at forbindelsen til netbutikken er sikker.
Sikkerhed mellem dig og butikken 
SSL står for Secure Socket Layer. Det er et slags sikkerhedslag, der krypterer dine kortdata, så de ikke kan læses eller ændres på deres vej fra din computer til forretningens server. En internetforretning kan kun få en betalingskortaftale hos PBS, hvis forretningen har en SSL-løsning.

 

Spørgsmål og svar

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har mistanke om misbrug?
Ring til din udsteder med det samme, og få dem til at spærre kortet. Tal med din udsteder om eventuelle ukendte posteringer.
 
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg kan se, andre har brugt mit kort?
Du skal kontakte din udsteder eller PBS og få spærret kortet. Derefter starter du en indsigelsessag sammen med din udsteder. Udsteder undersøger fejlen, efter du har skrevet under på en såkaldt "tro- og loveerklæring", hvor du bekræfter, at du ikke kender noget til transaktionen.
 
Hvad skal jeg gøre, hvis der trækkes et for højt beløb, efter jeg har handlet på internettet eller via post- og telefonordre?
Så skal du ringe til forretningen og bede om at få rettet fejlen. Hvis det ikke sker, skal du få din udsteder til at hjælpe dig.
 
Må en forretning godt opkræve gebyr, når jeg betaler med mit kort?
I Danmark er det lovbestemt, at kortholder ikke må opkræves gebyr ved fysisk handel på danskudstedte kort. Dog er det lovligt at opkræve gebyr i forbindelse med internethandel, selvbetjente automater og post- og telefonordre. Gebyret må højst svare til den pris, forretningen betaler for transaktionen. Forretningerne bestemmer selv, om de vil opkræve et gebyr, men de skal skilte med det.
 
Hvornår må en forretning baseret på internettet eller post- og telefonordre trække beløbet fra mit kort?
Det må forretningen, når varen afsendes, for da betragtes varen som leveret. Ved køb af eksempelvis musikfiler eller software, der downloades direkte fra en netbutik, må forretningen trække pengene med det samme.
 
Hvad gør jeg, hvis varen ikke kommer?
Hvis du har bestilt og betalt for en vare, og forretningen ikke overholder leveringsfristen, skal du i første omgang kontakte forretningen og rykke for varen. Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte din udsteder.
 
Er der risiko for misbrug ved at betale med kort på internettet?
Der kan desværre være risiko for, at kortnumre hackes, som det er set et par gange i udlandet. Dette sker dog sjældent, og endnu har man ikke set sådanne tilfælde i Danmark. Hvis det sker for dig, hæfter du ikke for misbruget. Kontakt din udsteder.
 
Hvilke risici for misbrug er der, hvis internetforretningen bruger MasterCard SecureCode, Verified by Visa eller J/Secure?
Hvis du passer på din personlige kode, kan den ikke misbruges. Den skal beskyttes på samme måde, som du beskytter din PIN-kode. Der er en lille risiko for hacking af kortnumre.
 
Hvilke risici for misbrug er der ved post- og telefonordre?
Der kan være en lille risiko for, at bestillingskuponen opsnappes i posten. Vi har endnu aldrig hørt om, at der skulle være opsnappet kortnumre mv. via telefonen, men det kan naturligvis ikke helt afvises. Vores erfaring viser dog, at risikoen ved post- og telefonordre er meget lille.
 
Hvad er kontrolcifre?
Kontrolcifre er et trecifret tal, og det er næsten altid de tre sidste cifre i den talrække, der står i underskriftsfeltet bag på kortet. Der er ikke kontrolcifre på Maestro-kort.
 
 
The & Idé ApS - Jyllandsgade 10, 7000  Fredericia - Telefon: 75 91 04 56 - E-mail: info@theogide.dk
Odense
Fredericia
Esbjerg
Århus
Horsens
Vejle